rasmus schnoor

Vi kommer som mennesker alle ud for kriser igennem livet, som påvirker os alle, og i forskellig grad. Langt de fleste udsving håndterer vi selv, måske i samarbejde med vores nære. Andre håndteres bedst i samarbejde med en professionel terapeut, når vores umiddelbare strategier ikke længere slår til.

INDIVIDUEL TERAPI

Når vi udfordres i vores liv eller at vi i vores relationer bliver opmærksomme på uhensigtsmæssige handlemønstre eller for stærke følelser, er vores første impuls at gemme det væk eller at negligere det. Det kan i mange tilfælde også umiddelbart hjælpe, men ofte vil tilstanden dukke op igen og tage vores opmærksomhed væk fra det som for os er betydningsfuldt.

FAMILIETERAPI

Vi gør alle vores bedste for vores børn ud fra de forudsætninger og vilkår vi bærer med os. Relationer er i høj grad det som gør os til hvem vi er. Når vi bliver forældre kommer de dynamikker vi selv lærte som børn i spil på ny og sætter rammen for samværet (tilknytning) for vores børn på godt og ondt.

NARM

NARM er en nyudviklet, nænsom og dybdegående terapiform udviklet af den amerikanske dr. Laurence Heller.

Metoden er særlig brugbar ved:

  • Udviklings/relationstraumer (traumer, svære livsbegivenheder i barndom)
  • Angst, stress og depression
  • Kompleks PTSD
  • Tilknytningsproblematikker
  • Udfordringer i relation til os selv og andre
  • Lavt selvværd, udskamning, selvkritisk

PARTERAPI

Når vi indgår i tætte relationer, og her især som partnere, aktiveres vores tidlige mønstre, dynamikker og overlevelsesstrategier, i en grad som tangerer det vi oplevede som børn, i relation til vores forældre. Dette kan skabe kæmpe frustration i relationen til vores partner og os selv.

Lige så givende det kan føles at være i et forhold, lige så alt-opslidende kan det føles, at dele hinanden på en sådan måde.